TimberFrame
Et traditionelt bjælkehus er opført med væggene som bærende elementer. Men man kan også bygge et træhus efter det såkaldte Timber-Frame-princip. Det indebærer en selvstændig, bærende konstruktion i kraftigt fuldtømmer af Douglas gran med dimensionerne 25 x 25 cm og 20 x 20 cm. Timber-Frame-konstruktionen giver øget fleksibilitet med hensyn til indretning af huset. Den bærende konstruktion kan også anvendes i huse med flere etager.
Med en Timber Frame-opbygning kan man for eksempel frit vælge materialer til ydervæggene. De kan således også mures op i mursten. Den bærende konstruktion giver samtidig mulighed for at skabe store og åbne rum med en meget rustik og æstetisk udstråling.
AmerLog har i Herning opført en spændende spejderhytte efter Timber-Fram-princippet. Der er tale om et sekskantet hus på cirka 130 kvadratmeter i grundplan og dertil en meget stor hems på cirka 110 kvadratmeter.
Huset i Herning kan give masser af inspiration til kommende kunder, og AmerLog arrangerer gerne en fremvisning. I det hele taget anbefaler vi vore kunder at få en fremvisning af et eller flere af vore træhuse, inden detailplanlægningen af det nye hus fra AmerLog går i gang.
